Af og til råber Sisyfos op.

Hun vil så gerne sige det hele igen selvom det hele tiden bare er en ommer.
Hun forklarer utrættelig om sin usynlige sygdom som siger til hende at hun skal tage den med ro.

Hun ligger vandret på nettet for at få alle til at forstå at hun ikke orker. Sisyfos minder om at det lønner sig at give op.
I blandt.

At holde op med at orke alting og bare sætte sig ud under et æbletræ og lytte til fuglene og flyene.

I den uvirtuelle verden fuld af pip. Hi.