Der kom en kørende mod mig og så ved jeg ikke mere. Og nu er jeg her. Jeg ved ikke, hvad der skete. Det fortæller den lettere bedagede mand. I journalen står der: "mand med apopleksi i venstre hemisfære". Han har fået en blodprop i hjernen. Den venstre side. Der hvor sproget sidder. Han ved det ikke. Han ved ikke, hvad der er sket, andet end der kom en bil kørende mod ham og så var det hele væk.
Hvordan livet gik videre rundt om ham, der selv var kørende i bil, må andre fortælle. Dem, der pludselig var rundt om ham. I hast. I alarm. Indtil sirenerne hørtes og verden kunne ånde lettet op, for nu var det nogle andre der tog ansvaret.

Står og kigger på ham. Vi skal finde ud af hvor galt det står til. Med hjernen! Med forståelsen, med tankerne, med sammenhængen i alle bidderne i hjernen.
Vi må finde ud af hvad. Der er allerede nogle andre, som har været sammen med ham for at finde ud af det. De har spurgt nogle han kender og de siger, at han ikke er som han plejer. At der er noget underligt noget med ham. Så nu står der i journalen, at han virker påfaldende!!! Selv mener han ikke, der er noget galt og gentager, at der var en som kom kørende mod ham og så var alt væk.

Han siger "Jeg ved ikke, hvad der er sket". "Der var een, der kørte mod mig og så gik der noget galt i mit hoved". Han bliver ved at vende tilbage til, at han ikke ved eller kan forstå, hvad der er sket. Vi fortæller ham det flere gange. Han hører alle ordene, men de sætter sig ikke fast i andres hjerner end vores egne.

Vi spørger ham om hans CPR-nummer. Kan du fortælle mig dit personnummer. Ja, det kan han da godt. Men hvad tænker du på? svarer han. Vi forklarer, hvad vi tænker på. Det nummer, der fortæller din fødselsdag og 4 tal bagefter. Det kan han sagtens. Og siger en hel del tal efter hinanden. 769879459239195493696499. Der er flest 9-taller. Og det er et meget langt personnummer. Vi spørger "Er det din fødselsdag?". Ja, det er det, siger manden. Der er der ingen tvivl om.

Så spørger vi ham, hvor han bor. "Kan du fortælle os, hvor du bor?". Manden svarer "Hvad tænker du på?". Jeg spørger dig om, hvor du bor henne. I hvilken by?" Manden tænker sig om og man kan godt se, at det ikke lige er til at sige, hvor det nu er han bor henne. Han tænker sig om et stykke tid og vi tænker, at så må vi hellere komme med forslag til nogle forskellige byer, det kunne være i. Måske kan han ikke huske det. Og måske kan han ikke finde det ord, han skal bruge. Vi remser så en række byer op og på en af dem ringer der en klokke. Han siger, han bor i Holbæk. Lidt senere kommer han i tvivl. Og det næste han tænker, han bor i, bor han heller ikke i.

Vi vil gerne have manden med ud at gå en tur. Man kan se på ham, at han synes vi er åndsvage. Han kan da sagtens gå. Men han følger heldigvis med uden ballade. Så vi suser ned ad gangen og siger, at han gerne må dreje til venstre nu. Og så svinger han med armene først mod venstre og så mod højre og så mod venstre og så mod højre igen og igen og siger "Er det den vej, eller det den vej, der er venstre. Og hvad tænker du på.". Vi siger, at det er til samme side, hvor han har ur på. Lidt efter skal vi til venstre igen og der sker præcis det samme.

Den dag, manden kørte en tur, kørte han væk fra en masse ting, som han ikke længere kan finde.